Family Jump
Du har mulighed for at sikre din plads allerede nu!
Tilmeld dig i dag, så er du klar, når holdet starter op torsdag den 3. september.
På vores Family Jump-hold kan børn og voksne træne sammen på trampoliner fra Jumping Fitness og få en sjov, aktiv og energifyldt oplevelse som familie.
Vi træner til god musik og kombinerer bevægelse, kondition, balance, koordination og styrke gennem en række sjove øvelser og enkle koreografier. Træningen foregår på trampolinerne og er både effektiv og skånsom for kroppen.
Family Jump handler om bevægelsesglæde, fællesskab og kvalitetstid, hvor børn og voksne kan motivere hinanden og have det sjovt sammen, samtidig med at pulsen kommer op.
Holdet er for alle niveauer, og der kræves ingen erfaring for at være med – kun lysten til at bevæge sig og have det sjovt sammen som familie.
Klargøring af Jumping Fitness-trampoliner
Hver deltager sørger selv for at hente og klargøre sin trampolin inden start samt sætte den på plads igen.
Indendørssko
For at sikre optimale træningsforhold skal der benyttes indendørssko.
Drikkedunk
Medbring venligst en drikkedunk, så du kan holde dig hydreret under træningen.
Beklædning
Vi anbefaler tøj, der giver fuld bevægelsesfrihed under træningsaktiviteterne.
Håndklæde
Det kan være en fordel at medbringe et lille håndklæde til sved eller som ekstra underlag.
Ankomst
Mød gerne 10 minutter før træningen begynder, så du kan hente din trampolin og stå klar.