Om os
Vi er en af landets mest ambitiøse og kvalitetsbevidste danseforeninger med dygtige, uddannede og anerkendte instruktører. Foreningen drives med en klar ambition om at tilbyde og levere undervisning af høj kvalitet.
Mange foreninger tilbyder et bredt udvalg af forskellige aktiviteter, men vi har valgt at specialisere os – hos Fit & Dans handler det udelukkende om dans og holdtræning. Det giver os mulighed for at fordybe os, udvikle os og skabe en høj kvalitet i undervisningen, som mærkes af alle, der deltager.
Fit&Dans er mere end et sted, man går til dans – vi er et samlingspunkt for dans og fællesskab i Albertslund. Et sted hvor alle er velkomne, og hvor der er plads til både begyndere, øvede, børn, unge og voksne. Hos os er dansen det fælles sprog, der binder mennesker sammen.
Vores instruktører er nøje udvalgt! De er dedikerede dansere med mange års erfaring – både som udøvere og undervisere. Vores instruktører brænder for deres fag og for at formidle danseglæde.
Som forening er vi bygget på fællesskab, energi og glæden ved at bevæge sig sammen. Hos Fit&Dans får du derfor ikke bare motion – men kvalificeret undervisning, udvikling og en stærk danseoplevelse i trygge og inkluderende rammer.
Bag Fit & Dans står en engageret bestyrelse med mange års erfaring fra danseverdenen. Bestyrelsen arbejder aktivt og målrettet for at sikre en tydelig retning, høj kvalitet i undervisningen og et trygt og velfungerende foreningsmiljø.
Louise (formand) har danset siden barndommen og har opnået topplaceringer ved både europa- og verdensmesterskaber. Hun er uddannet DIF-træner og har mange års erfaring med undervisning og udvikling af dansere på forskellige niveauer. Som formand har Louise det overordnede ansvar for kvalitet og udvikling i foreningen og arbejder målrettet for at sikre, at alle hold har en tydelig struktur, progression og et trygt læringsmiljø. Hun brænder for at skabe rammer, hvor både børn og voksne bliver set, udvikler sig og oplever succes gennem dansen.
Michelle (næstformand) er tidligere europa- og verdensmester i dans og har over 15 års erfaring som underviser. Hun er uddannet danselærer og personlig træner. Derudover har hun en bachelor i ernæring og sundhed og en kandidat i idræt og sundhed. Michelle bidrager med stærk faglighed, struktur og et helhedsorienteret blik på træning og udvikling. Michelle har særligt fokus på kvaliteten i undervisningen, den enkelte dansers udvikling og på at skabe motiverende og trygge træningsmiljøer, hvor alle kan udvikle sig i deres eget tempo.
Suzette (kasserer) varetager foreningens økonomi og sikrer en stabil drift med fokus på overblik, ansvarlighed og gennemsigtighed. Hun er med til at skabe et solidt fundament, så foreningen kan udvikle sig på en sund og bæredygtig måde.
Fælles for bestyrelsen er en stærk passion for dans og et stort engagement i at skabe et trygt, inkluderende og professionelt miljø, hvor både børn, unge og voksne kan udvikle sig og føle sig som en del af et fællesskab.